Endometriose

Endometriose er en smertefuld og kronisk lidelse, der rammer 2-4 % af alle danske kvinder i den fødedygtige alder. 
Hos kvinder i den fødedygtige alder modnes ca. hver 4. uge ét eller flere æg i æggestokkene. Under modningen, danner livmoderens slimhinde (endometriet) et blodfyldt slimhindelag, der skal modtage et eventuelt befrugtet æg. Slimhindelaget går til grunde, hvis ægget ikke bliver befrugtet, og det udstødes fra livmoderen sammen med det ubefrugtede æg ved en menstruation.
Hos kvinder med endometriose findes der væv uden for livmoderen, der har mange lighedspunkter med livmoderslimhinden. Det findes f.eks på æggestokkene, æggelederne, på de bånd, der holder livmoderen på plads, på blæren, tarmene og i området mellem skeden og endetarmen. I forbindelse med modningen af æg, vokser vævet ligesom livmoderslimhinden, men i modsætning til menstruationsblodet, kan blødningen fra vævet (endometriosen) ikke komme ud. I stedet bløder du ud i bughulen. Dette kan danne arvæv og sammenvoksninger af de indre kønsorganer. 

Symptomer
De mest almindelige symptomer er:

  • smerter ved menstruation
  • smerter ved ægløsning
  • smerter ved samleje
  • kraftige og uregelmæssige blødninger
  • smerter ved vandladning og afføring under menstruation
  • barnløshed
Undersøgelse
For at fastslå om du har endometriose, foretages en kikkertundersøgelse af underlivet (en laparoskopi). Her kan gynækologen se endometriosen på bughinden, æggestokkene og æggelederne. Ved en kikkertundersøgelse af blæren (en cystoskopi), kan der ses en eventuel endometriose i blæren. Samtidig med undersøgelsen tages der vævsprøver, som sendes til Patologisk Institut, hvor det bliver undersøgt under mikroskop. Du kan forvente svar herpå ca. 14 dage efter undersøgelsen.

Behandlingsform
Hvis dine symptomer er milde, er det måske kun nødvendigt med noget smertestillende (f.eks. Panodil) i forbindelse med menstruation.
I visse tilfælde anvendes en hormonbehandling, f.eks p-piller. Denne behandling stopper ægløsningen.
Hvis der er cyster, arvæv eller sammenvoksninger i æggestokkene eller æggelederne, eller hvis der er endometriose i bughinden og skillevæggen mellem skede og endetarm, kan operation komme på tale. 

I det følgende kan du læse om operationens forløb.

Forberedelse

Fjernelse af endometriose er som oftest et mindre indgreb, der betyder, at du i de fleste tilfælde kan tage hjem samme dag som operationen. Da der er bivirkninger efter bedøvelsen, er det vigtigt, at du har en pårørende til at hente dig og være hos dig resten af døgnet. Det er vigtigt, at du forud for operationen taler med lægen om, hvilken medicin du tager, da der er nogle præparater, som ikke må tages i forbindelse med operationen. Det vil være en god idé, hvis du kan stoppe med at ryge i forbindelse med operationen, da rygning hæmmer sårhelingen. Også i den første tid efter indgrebet anbefales det at indstille rygning.

Fasteregler:
  • du må ikke spise de sidste 6 timer før operationen
  • du må drikke vand og saft indtil 2 timer før operationen 

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Du får lagt et drop i din håndryg, hvor bedøvelsesmidlet sprøjtes ind. Indgrebet udføres ved hjælp af et kikkertapparat (et laparoskop). Der sprøjtes almindeligvis et kontraststof via livmoderen ud gennem æggelederne for at sikre, at der er passage. Via laparoskopet vurderes endometriosens omfang. Herefter laves endnu 1-2 små huller i bughulen, således at hjælpeinstrumenter kan indføres og mildere former for endometriose fjernes.
Denne operation kan ofte være smertelindrende og kan også fremme mulighederne for graviditet.

Efter operationen

Efter operationen skal du holde dig i ro resten af dagen. Under operationen har du et kateter i blæren, som vil blive fjernet et par timer efter operationen. Dagen efter operationen vil du blive ringet op af vores sygeplejerske for at høre, hvordan du har det.

Smerter
Det er normalt at have smerter. Du kan opleve, at din mave er oppustet, og du kan måske føle smerter svarende til din højre skulder. Generne varer højest et par dage.

Hygiejne
Du kan tage brusebad efter et døgn. En eventuel forbinding tages af inden badet, og sårene duppes med et håndklæde. Herefter har sårene bedst af at få luft. Hvis det siver lidt fra sårene, kan du tage en ren forbinding på.

Aktiviteter
Efter en kikkertoperation skal du sygemeldes 1-2 uger. Ved et større operationssnit anbefales sygemelding i 3-4 uger. Ved en kikkertoperation er der ingen restriktioner i forhold til løft og aktiviteter efter operationen. Du bør dog aldrig belaste dig selv længere end til "smertegrænsen". Ved et større operationssnit må du ikke løfte tunge ting (mere end 10 kg) eller dyrke hård sport som badminton, tennis eller lignende i de første 4 uger efte operationen. Almindelig motion som løb, cykling, gåture o.lign må genoptages, når du føler dig rask. Svømning må først genoptages efter ca. 14 dage, når sårene er helede.

Kontrol
Efter kikkertoperationen lukkes operationssnittene med opløseligt tråd indvendigt, og der anvendes en særlig tape på huden. Derfor er der ingen tråde, der skal fjernes. Det anbefales, at du kommer til kontrol 1 måned efter operationen.
Ofte sker det, at en operation opfølges med en hormonbehandling. Eksempler kan være p-piller, gestagen, GnRH-agonister som Synarela, Zoladex og Decapeptyl.

Bivirkninger og komplikationer

Hvis du oplever stærke smerter, feber eller symptomer på infektion, skal du kontakte klinikken på 8612 6121 eller 2320 4221.