Hvis du oplever kraftige blødninger, kan en hormonspiral (Mirena) være en rigtig god løsning (se dog blødningsforstyrrelser). I modsætning til p-piller indeholder denne spiral ikke østrogen men kun gestagen. Spiralen vil nedsætte din blødningsmængde, da den vedvarende påvirkning af gestagen hindrer slimhinden i livmoderhulen i at vokse. De første måneder efter oplægningen vil du få uregelmæssige blødninger eller pletblødninger. Men i langt de fleste tilfælde reguleres dette, så der opnås tilfredshed med spiralen. Enkelte vil opleve, at menstruationen udebliver.
Ved henvisning fra din egen læge, er behandlingen gratis. Du skal dog selv betale for spiralen, som koster ca. 1300 kr. Men hvis den anvendes i forbindelse med kraftige blødninger, kan der opnås tilskud på ca. 400 kr. fra Lægemiddelstyrelsen. Desuden kan du få tilskud fra Danmark. Vi søger om tilskud til dig.
Bivirkninger
Nogle kvinder oplever forbigående hovedpine, humørsvingninger, uren hud eller brystspænding.