Kikertundersøgelse af blæren - cystoskopi
Cystoskopi er en kikkertundersøgelse af blæren og urinrøret.
Undersøgelsen anvendes for at se, om der i blærens slimhinde er polypper, udposninger, fortykkelser eller sår i blæren. Desuden ses, om lukkemekanismen i urinlederens åbning til blæren fungerer optimalt.
Undersøgelsen varer ca. 15 minutter og udføres normalt i lokal bedøvelse. Den foregår ved, at en tynd kikkert med egen lyskilde (cystoskop) føres ind i blæren. Samtidig hermed sprøjtes saltvand ind i blæren, så denne udfolder sig.
Hvis der f.eks skal fjernes en polyp, foregår det i fuld bedøvelse. Operationen varer ca. 30 minutter og afhængig af operationen, kan forskellige instrumenter indføres.